Refusionspolitik
Retur- og refusionspolitik
M.O.S. Nature ApS fremstiller som udgangspunkt vores produkter efter bestilling. Reglerne for retur afhænger derfor af, om varen er en standardvare eller er specialfremstillet efter kundens konkrete ønsker.
Fortrydelsesret
Ved køb af standardvarer i vores webshop har du som forbruger som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen løber fra den dag, du modtager varen.
Hvis du ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du kontakte os skriftligt inden for 14 dage efter modtagelsen. Herefter skal varen returneres senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet.
Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, der er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Det kan eksempelvis være produkter, der er fremstillet efter dine egne mål, særlige dimensioner, individuelle udformning eller andre personlige ønsker.
Det er ikke tilstrækkeligt, at en standardvare først produceres efter bestilling, for at fortrydelsesretten bortfalder. Det skal være en konkret specialtilpasning, som betyder, at varen ikke uden videre kan sælges til en anden kunde.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et produkt er specialfremstillet, er du velkommen til at kontakte os inden bestilling.
Sådan returnerer du en vare
Hvis du ønsker at returnere en standardvare, skal du først kontakte os på:
E-mail: mos@mos-nature.dk eller info@mos-nature.dk
Adresse: Solbakken 1, 6823 Ansager, Danmark.
Oplys venligst dit navn, ordrenummer og hvilken vare, du ønsker at returnere.
Returvarer skal sendes forsvarligt emballeret. Du betaler selv returomkostningerne, medmindre andet er aftalt. På grund af størrelsen og vægten på nogle af vores produkter kan retur ikke nødvendigvis ske som almindelig pakkeforsendelse. Kontakt os derfor altid, før du returnerer større produkter.
Varen skal returneres i samme stand som ved modtagelsen. Du hæfter for en eventuel værdiforringelse, hvis varen er håndteret mere, end hvad der er nødvendigt for at vurdere varens art, egenskaber og funktion.
Tilbagebetaling
Når du benytter din fortrydelsesret, tilbagebetaler vi din betaling uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om, at du ønsker at fortryde købet.
Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har dokumenteret, at varen er sendt retur.
Tilbagebetalingen sker med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved det oprindelige køb.
Reklamation
Du har 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationsretten gælder også for specialfremstillede produkter.
Reklamationsretten dækker ikke skader, der skyldes forkert brug, manglende vedligeholdelse, uheld, almindeligt slid eller naturlige variationer i træets farve og struktur.
Hvis du modtager en vare med fejl eller skade, skal du kontakte os hurtigst muligt med en beskrivelse af problemet og gerne billeder.
Kontakt
M.O.S. Nature ApS
E-mail: mos@mos-nature.dk eller info@mos-nature.dk
Telefon: +45 40 43 41 01
Adresse: Solbakken 1, 6823 Ansager, Danmark
CVR: 25577574